Så er der lidt gang i RC igen

Efter 2 dages træning hos rckongen.dk i Søndersø torsdag og fredag er lysten kommet tilbage. Jeg fik godt nok kørt et par lejer i stykker på 4wd’en; men det skyldes nok mest, at jeg ikke fik så meget tid til at gøre bilerne klar, som jeg havde håbet på.

Jeg har snakket med Rune, og vi er begge i gang med at finde ud af, om vi kan få det til at hænge sammen med vores respektive arbejdsgiver med en tur til EOS i Trencin, Slovakiet (Hudy Arena).
Jeg krydser fingre for, det kan lade sig gøre – trænger til at få noget race i fingrene inden VM 40+ i Odense til sommer 🙂

Så er det ved at være tid….

Efter at have “ligget stille” i MEGET lang tid med de små biler, er jeg kommet til at tilmelde mig VM for 40+ i Odense den første weekend i august i år.
Så nu skal der skrues små biler – de trænger nok til et stort eftersyn efter at have stået i deres kasser i laaaang tid. Der er købt reservedele hjem – olierne er klar – værktøjet er slebet – så skal jeg bare lige finde et par timer til at gøre noget ved det 🙂

Hvis det kommer til at gå, som jeg håber, så er der dømt træning i Søndersø indenfor en overskuelig fremtid – hvem ved, måske sniger der sig et EOS-løb ind i kalenderen i marts 🙂